Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Peter N. Dupont stopper som adm. direktør for Coffee Collective. Han får nu en ny stilling i selskabet, som han selv var med til at stifte i 2007. Fremover skal have fungere som Head of Sourcing & Sustainability. 

I første omgang overtager bestyrelsesforperson Cees Kuypers direktørposten, men Coffee Collective er på udkig efter en ny profil, skriver Fødevarewatch.dk.

Ifølge Peter N. Dupont skyldes skiftet, at han ønsker at komme tættere på arbejdet med bæredygtighed og den nære kontakt til kaffebønderne. Samtidig har Coffee Collective brug for et friskt pust på topposten, som kan videreføre Coffee Collectives strategi. 

Coffee Collective startede for 16 år siden med en 12-kilos rister og to direct-trade kaffe. I dag har kæden 9 kaffebarer, risteri, bageri, webshop, abonnenter og engroskunder i hele verden. 

Læs hele historien på fodevarewatch.dk

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Log ind