Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Spørgsmålet om udeservering efter klokken 22 på hverdage i Københavns Kommune splitter ikke alene københavnerne, men også politikerne i Københavns Borgerrepræsentation, hvor der er et smalt flertal for at indskærpe udeserveringen til klokken 22. Det skriver Borsen.dk.

Brancheorganisationen HORESTA understreger, at hvis forslaget vedtages, vil branchen stå med et væsentligt omsætningstab. Kommerciel direktør, Jeppe Møller-Herskind påpeger, at Aarhus har udeservering til klokken 02 og Odense til klokken 24.

“Når du går ud og spiser onsdag aften, er det ikke for at holde fest. Alligevel er det netop på hverdagene, at man vil lukke tidligere ned for udeservering. Det handler om voksne mennesker, der sidder udenfor på en restaurant og nyder et måltid mad, men tilhængerne får det til at lyde som om, det er ren Sunny Beach,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Også restauratøren, Jacob Kampp Berliner, der blandt andet ejer to restauranter på Værnedamsvej, som er delt mellem København og Frederiksberg peger på den potentielt tabte omsætning.

“Det kommer til at gå ud over omsætningen på de restauranter, der reelt ikke kan seate folk ude efter kl. 20.30, hvis de skal nå at spise en middag. Nu har Wonderful Copenhagen brugt 15 år på at gøre København til en food-destination, og i dag findes der gode restauranter i små sidegader alle mulige steder. Det vil være megatrist, hvis det forsvinder,” fortæller han.  

Forslaget er kommet i høring 1. juni på blivhoert.kk.dk med 12 ugers frist.

Læs hele historien på borsen.dk – kræver login.

Ny SKI-aftale er i udbud: Læg dit tilbud senest 30. september

Nu kan hoteller byde ind på den kommende SKI-aftale om hotelophold. Den nye aftale omfatter op til 267 hoteller, og den giver mulighed for at levere overnatninger til staten og andre offentlige organisationer. Fristen for at afgive tilbud er 30. september.

København sikrer flere millioner til store events

Københavns Kommune vil fastholde muligheden for at tiltrække store begivenheder til hovedstaden efter 2030. Budgetaftalen for 2027 tilfører flere midler til megaeventpuljen og Copenhagen Sprint, mens kommunen også ser på nye eventarealer og turismeindsatser.

Log ind