Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske Hoteller vil udvide Hotel Ansgar i Esbjerg til omtrent det dobbelte, skriver JydskeVestkysten.

Det sker i forbindelse med en handel, hvor Danske Hoteller for et ukendt beløb køber en del af naboejendommen.

På nuværende tidspunkt har hotellet 51 dobbelt- og enkeltværelser, og med udvidelsen bliver der etableret 47 nye værelser, og dermed bliver den samlede kapacitet 98 værelser.

”Det er særdeles glædeligt, at vi kan udvikle Hotel Ansgar i Esbjerg, som har en meget høj belægningsprocent, og vi styrker dermed vores tilstedeværelse i Esbjerg by, som er i en rivende udvikling,” siger Erik Sophus Falck, bestyrelsesformand og medejer hos Danske Hoteller.

Læs hele historien på jv.dk

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Danske Hoteller siger farvel til direktør efter et år

Nina Carlslund stopper som adm. direktør i Danske Hoteller A/S efter godt et år på posten. Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck overtager midlertidigt ledelsen af hotelkæden, mens jagten på en ny direktør går i gang.

Log ind