Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med et samlet passagertal på 52.607 runder Aarhus Airport 200.000 passagerer i løbet af årets første fem måneder og overhaler dermed 2019 med længder. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.

Alene i forhold til maj i 2019 viser tallene for internationale passagerer en fremgang på 28 procent i 2023. Det samlede passagertal i maj måned i år endte på 52.607 og præsenterer en stejl opadgående kurve, der overstiger antallet af rejsende i 2019 med 8,5 procent.

Lufthavnen forventer at runde op mod 530.000 passagerer i 2023

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

Log ind