Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Familien Bühlmann har indtil videre haft et forrygende 2023. Hotelkæden trådte ind i året med det bedste årsresultat til dato i bagagen. For 2022 lød årets resultat på 16,2 millioner kroner efter skat, og det er næsten en fordobling fra 2021-resultatet. Det skriver Turisme24.dk.

Efter det rekordhøje resultat er kæden slået ind på en vækstkurs, og koncernen overtog tidligere på året Aarhus’ ældste hotel, Hotel Royal. Derudover har kæden netop overtaget driften af Billund Airport Hotel.

“Vi er dækket godt ind i Jylland, og vi er nu klar til at bevæge os østpå. Det er en del af strategien, som vi går benhårdt efter de næste par år. Der bliver arbejdet på projekter, og så må vi se, om de bliver til noget. Der ligger ikke noget konkret endnu, men vi er ved at afsøge markedet gennem vores netværk for at se, hvad der er interessant for os,” fortæller ejerne, Anemette og Danni Bühlmann.

Familien Bühlmann driver aktuelt otte hoteller.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind