Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ejerskabet af Strandhotellet Blokhus har indtil videre været en dyr fornøjelse for ægteparret Marie Louise Thomsen Ebdrup og direktør Steffen Ebdrup, skriver Nordjyske.

Efter en tocifret-millioninvestering slog ægteparret dørene op til Strandhotellet Blokhus i 2017.

Men hotellet har haft mere end svært ved at tjene penge.

Et for nyligt offentliggjort regnskab viser, at hotellet sidste år endte med et underskud på over 1,2 millioner kroner.

Det er hotellets femte underskud på seks år. Det betyder samtidig, at det samlede underskud nærmer sig ni millioner kroner siden åbningen af hotellet.

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind