Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere amerikanere skal vælge at holde deres ferie i København. Det er målet for Wonderful Copenhagen, der står bag en ny kampagne, som skal introducere amerikanerne for københavnske gadekøkkener, finere gastronomi og den københavnske livsstil, hvor lokale cykler og bader i havnen.

Derfor har destinationsselskabet nu hvervet Danmarks internationale tennisstjerne, Caroline Wozniacki, der netop har annonceret sit comeback til WTA Tour og US Open, til at være ansigtet på en ny marketingkampagne, der skal overbevise amerikanerne om, at netop København er det rigtige feriemål. Det skriver Wonderful Copenhagen i en pressemeddelelse.

Kampagnen består af en række videoer, hvor Caroline Wozniacki og hendes amerikanske mand, NBA-basketball-spilleren David Lee, bruger byen aktivt under sloganet ”How to Copenhagen with Caroline.”

Kampagnen går i luften i august i forbindelse med US Open.

Læs hele artiklen på turisme24.dk

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København

World Athletics Road Running Championships samlede knap 60.000 motionister fra 156 lande i København. Mere end halvdelen af deltagerne kom fra udlandet, og eventet skal bidrage til at markedsføre hovedstaden internationalt.

Log ind