Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der skal skabes grobund for, at Den Nationale Turismestrategi bliver udmøntet på en måde, der er til størst gavn for branchen.

Det er i hvert fald ambitionen hos Det Konservative Folkepartis turismeordfører og gruppenæstformand på Christiansborg, Mona Juul.

Derfor har ordføreren nu taget initiativ til at samle branchefolk den 15. september til et møde på Christiansborg, der skal give aktører i branchen mulighed for at komme til orde.’

”Sidste år blev der stillet nogle spørgsmål til den daværende erhvervsminister om udmøntningen af Den Nationale Turismestrategi, og det blev der ikke rigtigt fulgt op på. Men vi skal passe på, at turismen, som er et meget stort erhverv i Danmark, og som repræsenterer rigtigt mange arbejdspladser, ikke bliver glemt,” siger Mona Juul.

Læs hele historien på turisme24.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind