Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et internationalt rejsemedie har kåret to hoteller i København som de bedste i hele Skandinavien, skriver Berlingske.

Det er Coco Hotel på Vesterbro og Hotel d'Angleterre, som scorer henholdsvis første- og andenpladsen i Travel + Leisures årlige læserundersøgelse, hvor 685.000 brugere har vurderet alverdens hoteller.

Brugerne har givet de skandinaviske hoteller en score baseret på fem kriterier: Faciliteter og værelser, lokation, service, mad og værdien af oplevelsen.

Coco Hotel fik en score på 93,45, mens d'Angleterre landede på 92,50.

Coco Hotel er ifølge det kendte medie ”indbegrebet af, hvad så mange mennesker godt kan lide ved København«.

Rejsemediet fremhæver, at værelserne har lyse og muntre farver, og at stemningen er ungdommelig uden at blive alt for »hip«. For eksempel har hotellet et bordtennisbord på femte sal.

Læs hele artiklen på berlingske.dk (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind