Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sommeren er højsæson for restauranter, og gæsterne står i kø for at bruge penge. Men det er ikke alle restauratører, der har mulighed for at udnytte det. Faktisk må de vende ryggen til omsætning. Det skriver Berlingske.dk.

Flere restauranter oplever i øjeblikket så massiv mangel på personale, at de må ændre i åbningstiderne og undlade at fylde restauranten. Og det er ikke, fordi gæsterne ikke er der – tværtimod.

Nye tal for Danmarks Statistik viser da også, at hoteller og restauranter må sige nej til omsætning som følge af mangel på arbejdskraft.

Hos HORESTA kan man i den grad genkende, at der mangler arbejdskraft i branchen. Ikke kun i København, men i hele landet. Og det er tilfældet, selvom beskæftigelsen i branchen aldrig har været så høj:

“Vi mangler stadig meget arbejdskraft. Lige nu står vi midt i en højsæson, samtidig med at vi er et erhverv, der er stor efterspørgsel på. Folk vil gerne ud at spise og opleve,” siger Jeppe Møller-Herskind, som er kommerciel direktør i HORESTA.

Læs hele historien på berlingske.dk

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind