Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

McDonald’s bruger ikke længere russisk fisk i sine burgere.

Det oplyser kommunikationschef for McDonald’s i Danmark Fannie Pramming til Politiken.

”Den fisk, som vi i dag bruger i vores Filet-O-Fish, er MSC-certificeret alaskasej fra USA,” siger hun til mediet.

Fannie Pramming vil ikke uddybe baggrunden for beslutningen om at droppe russisk fisk. Hun siger dog til Politiken, at beslutningen blev taget i efteråret.

McDonald’s har igennem flere år fået leveret fisk fra den danske virksomhed Espersen, der er landets største producent af fiskeprodukter. Virksomheden importerer ifølge Politiken en stor del af sin fisk fra Rusland.

Læs hele historien på fodevarewatch.dk

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind