Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske turistbranche mærker for alvor, at de manglende hænder rammer sommerturismen og gør det sværere at tilbyde den service, branchen ellers ønsker, lyder det samstemmigt fra flere turistchefer, skriver Turistmonitor.dk.

”Hvis vi havde arbejdskraften, kunne vi sagtens forestille os, at der var flere restauranter og cafeer, der havde mulighed for at holde mere åbent,” siger Lars Ravnholt, HR- og kommerciel chef i Destination Vesterhavet, og fortsætter:

”Der er nogle steder, der er nødt til at holde lukket, og det har vi fuldt forståelse for. Det nytter ikke at have åbent, hvis ikke man har de tjenere, kokke og andet personale, der skal til.”

Lindy Kjøller, som er direktør i Destination Lolland-Falster, er enig.

”Vi oplever, at særligt hoteller og restauranter mangler faglærte, og at de derfor må koncentrere sig om færre tilbud og eventuelt må have lukkedage,” siger han.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind