Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny undersøgelse fra HORESTA, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, viser, at 57 procent af medlemsvirksomhederne står og mangler elever. Det kan i den grad mærkes hos Hotel Hedegaarden og Munkebjerg Hotel, hvor det især for førstnævnte står kritisk til. Det skriver JydskeVestkysten.dk.

”Det er simpelthen ingen, der søger. Vores branche har været meget udskældt blandt andet på grund af de historier, der har været i medierne om 3F og om kokke på Michelin-restauranter, der bliver udnyttet. Det er som om vi er radioaktive, lyder det fra direktøren hos Hotel Hedegaarden, Tom Thomsen.

Undersøgelsen fra HORESTA viser helt konkret, at 57 procent af deres medlemsvirksomheder med elever gerne vil have flere.

”Det er massivt, og det illustrerer meget tydeligt, hvilken enorm udfordring vi som erhverv står med. Der er ganske enkelt alt for få, der vælger en uddannelse som kok, tjener eller receptionist, og det er en kæmpe udfordring,” siger Pia Svane, der er uddannelses- og projektchef i HORESTA.

Læs hele historien på jv.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Log ind