Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er i øjeblikket en meget lave ledighed i Danmark, og derfor er mange virksomheder nødt til at søge uden for landets grænser for at skaffe flere hænder.

Desværre støder branchen dog på en række snubletråde, som gør det unødigt svært at hente blandt andet kokke, tjenere, receptionister til Danmark.

Et godt eksempel er positivlisten, der består af omkring 30 jobtyper med stor efterspørgsel. Men positivlisten er ikke løsningen i dens nuværende form. For det første er tjenerfaget ikke på listen, selv om manglen på faglærte tjenere er enorm. For det andet stilles der krav om, at man som virksomhed skal have elever for at kunne bruge listen. Men mange virksomheder i hotel- og restauranterhvervet har ikke elever, fordi der ganske enkelt er stor mangel på dem.

“Vi har aldrig været så mange ansatte i branchen, som vi er i dag. Men vi må konstatere, at vi stadig mangler medarbejdere. Hvis ikke der bliver justeret på positivlisten risikerer vi lægge låg på udviklingen og væksten,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA til DR P4.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind