Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurantkæden Diningsix offentliggør regnskab på det bedste år nogensinde, skriver Fødevarewatch.

Kigger man på driftsresultat før afskrivninger, kommer selskabet ud med en positiv indtjening på 26 mio. kr. Efter nedskrivninger fra salget af Burger Shack ender driften på 11,1 mio. kr.

”Vi er rigtig, rigtig tilfredse med driftsresultatet. Vi valgte så, fordi det var så godt et år, at tage udgiften fra Burger Shack med det samme. Så det endelige resultat blev ikke lige så godt, som vi havde håbet”, siger Sandra Marquardsen, der er adm. direktør.

Forventningen til bruttofortjenesten for 2023 ligger mellem 175 og 200 mio. kr. med et øget resultat. 

Det skyldes først og fremmest en række nye åbninger, for forbrugeradfærden fra 2022 kan ikke fortsætte, for den var et ekstraordinært godt år for store dele af restaurantbranchen, herunder for Diningsix, fortæller Sandra Marquardsen.

Læs hele historien på fodevarewatch.dk (kræver login)

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind