Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et nyt samarbejde mellem VisitDenmark og den hollandske udlejningsvirksomhed Goboony skal lokke endnu flere campingglade turister til Danmark. Det fremgår af en pressemeddelelse fra VisitDenmark.

Den digitale platform fungerer på mange måde som Airbnb og har siden 2015 formidlet kontakt mellem ejere af autocampere og turister.

I dag har platformen mere end 10.000 autocampere til udlejning på deres platform, herunder i Storbritannien, Nederlandene, Italien, Belgien, Tyskland og Frankrig.

Håbet er, at VisitDenmark gennem samarbejdet med Goboony kan få endnu flere autocampister til Danmark.

”Goboony er en spændende samarbejdspartner. De har en bæredygtig profil og er en stærk og kendt aktør ikke kun på det nederlandske, men også flere andre af dansk turismes prioriterede markeder. Og så når de ud til et ny segment af campister,” siger Mette Rodenhuis-Carlsen, VisitDenmarks markedschef i Nederlandene.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind