Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ifølge Danmarks Statistik spiller over halvdelen af alle danskere digitale spil på deres computere, konsoller, tablets eller telefoner. Det store nationale og internationale fokus på gaming og esport vil Bellagroup og Wonderful Copenhagen, med støtte fra Københavns Kommune, bruge til at skabe et tilbagevendende megaevent, der samtidig involverer og brander hovedstaden som toneangivende brancheinspirator på globalt plan.

Til det formål har økonomiudvalget i Københavns Kommune tirsdag d. 10. januar udmøntet 4. mio. kr. til at sikre en succesfuld opstart. De 3 mio. kr. er øremærket planlægning og afholdelse, mens den sidste million skal gå til at aktivere børn og unge på kommunens institutioner og uddannelser, samt tiltrække internationale talenter og samarbejdspartnere.

”Gaming og esport giver især børn og unge nogle unikke og meningsfulde fællesskaber. Jeg har oplevet det med min egen søn, som er vokset af gamingfællesskabet. Jeg er glad for, at vi kan være med til at understøtte eventet, som kan give endnu flere indsigt i den voksende gamingscene. Eventet kan være med til at styrke København som en eventby, der går forrest – også når det kommer til gaming og esport,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind