Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vil I øge jeres konkurrenceevne ved at arbejde med grøn omstilling?

Det er det spørgsmål, som er omdrejningspunktet i det gratis rådgivningsforløb med eksperthjælp, som MeetDenmark lige nu søger deltagere til inden for erhvervs- og mødeturismen.

Projektet er landsdækkende og bliver gennemført i samspil med VisitDenmark, Dansk Storbyturisme og Dansk kyst- og Naturturisme, og ansøgningsfristen er den 31. januar i år, skriver Turistmonitor.

Forløbet lærer de deltagende virksomheder at lave et klimaregnskab og udvikle en handlingsplan med reduktionsmål og potentialer. Derudover vil forløbet klæde deltagerne på til at kommunikere gennemsigtigt og inspirere andre i branchen til at komme i gang med arbejde med bæredygtighed.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone

Erhvervs- og mødeturister stod i 2025 for 12 pct. af turistovernatningerne i Danmark, men omkring 24 pct. af den samlede turismeomsætning. Segmentets høje forbrug og aktivitet uden for højsæsonen har øget interessen for at tiltrække flere erhvervsgæster.

Log ind