Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Når Mundheld genåbner til februar, er der flere nye - men på den lokale restaurantscene kendte - ansigter i både restaurant og køkken. Hotel Britannias gourmetrestaurant har blandt andet skrevet kontrakt med Jann Rosenkilde Olesen, der gennem 17 år har arbejdet som tjener på den to-stjernede Michelin-restaurant Henne Kirkeby Kro. Her blev han i 2021 udnævnt Årets Tjener af Den Danske Spiseguide, skriver JV.dk.
”Det var en sindssygt svær beslutning af forlade Henne Kirkeby Kro, men under corona-nedlukningerne fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig gik glip af derhjemme med min kone og søn, når jeg arbejdede 60-80 timer om ugen. Derfor sadlede jeg om og besluttede, at det var tid til at prøve noget andet,” forklarer Jann Rosenkilde Olesen.
Derudover får den nye køkkenchef Dennis Pedersen, der er udlært på det fine Fakkelgården og har arbejdet halvdelen af sin elevtid i Frankrig, selskab af Søren Knudsen, der er tidligere køkkenchef på anmelderroste Sønderho Kro.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026