Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når direktøren for Egeskov Henrik Neelmeyer ser tilbage på året, der er gået, er der særligt en begivenhed, som står tydeligt frem: Tour de France. Det over 3000 kilometer lange og berømte cykelløb blev for første gang i 2022 skudt i gang på dansk jord. Mens verdens cykelryttere ræsede fra Sjælland til Fyn, tog et belgisk tv-hold ophold foran Egeskov, skriver Turistmonitor.

De mange timers livestream kunne straks mærkes på den internationale interesse for det sydfynske slot, fortæller Henrik Neelmeyer.

”Vi kunne allerede mærke dagen efter, at det smittede af på belgierne. Vi har sat rekord med belgiske besøgende. Det har været en kæmpe overraskelse.”

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind