Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er tredje gang, et dansk kokkehold kan kalde sig verdensmestre, efter sejren mandag kom i land i den franske by Lyon. I dag bliver Brian Mark Hansen, hans assistent Elisabeth Madsen og deres coach Christian Ebbe fejret på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen og ønsker tillykke:

"Det er med en vis ærefrygt, at vi byder verdens bedste kokke på rådhuspandekager. Vi vil gøre os umage, for de fortjener i den grad at blive fejret med den flotte sejr. De danske kokke har med en fantastisk præstation fremtryllet en eventyrlig menu og endnu en gang cementeret, at Danmark er et kulinarisk fyrtårn, som byder på store madoplevelser og konstant kreativ nytænkning. Jeg glæder mig til at ønske dem et stort tillykke, " siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Receptionen på rådhuset foregår i Magistratsalen og er bl.a. for kokkene og deres familier, repræsentanter for det kulinariske miljø i Danmark samt Borgerrepræsentationen.

Tid og sted
Fredag den 27. januar klokken 12.00-12.30 i Magistratsalen, Københavns Rådhus

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind