Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavnerne er vilde med takeaway, men særligt sushi har en stor plads i hjertet hos de fleste. Nu er Bang Bang Sushi åbnet, og sammen står et par, der har ualmindelig meget erfaring fra sushibranchen, skriver MigOgKbh.

Cathrine og Lars Christian Vissing Østerberg har nemlig til sammen mere end 30 års erfaring fra Sticks’n’Sushi-kæden, men Bang Bang Sushi er deres første egen sushiforretning som selvstændige.

”Vi nærmer os jo egentlig de 50 år, men vi synes stadig, der er lidt krudt i os endnu. Og så ville det bare være så trist at sidde tilbage og ærge sig over, at man ikke prøvede det,” fortæller Lars Christian Vissing Østerberg til MigogKbh.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind