Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der hersker ingen tvivl om, at 2022 langt de fleste steder har været et rigtig godt år for turistbranchen. Når overnatningstallene fra Danmarks Statistik hver måned tikker ind, står destinationerne i kø for at fortælle, hvordan antallet af overnatninger i netop deres område slår rekord igen igen. Men i Herning ser billedet anderledes ud, skriver Herning Folkeblad, ifølge Turistmonitor.

For turismeboomet har særligt været båret af tyske og danske turister, der har været på ferie, og det er normalvis ikke de turister, man lever af i Herningområdet. Her er man i stedet afhængig af erhvervs- og messegæster samt sportsfans, og derfor ser turismebilledet ofte anderledes ud i lige netop Herning i forhold til resten af landet, fortæller direktør i VisitHerning Mette Gottlieb.

”Vi har eksempelvis lavsæson, når andre har højsæson. De andre turistchefer melder altid om stor travlhed i sommermånederne, mens det faktisk er her, hvor vi har bedst tid,” siger hun til det lokale medie.

Læs hele historien her.

Hotellerne vokser trods fald i danske overnatninger

Danmark registrerede færre turistovernatninger i september end samme måned sidste år. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang, mens den samlede turisme fortsat ligger over niveauet fra 2025.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Log ind