Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurantkæden Flammen har netop genåbnet dørene til kædens restaurant i Aalborg, efter at de har været lukkede siden nytår.

Pausen er blevet brugt til at udvikle et helt nyt indretnings-koncept, som nu delvist er implementeret i Aalborg.

”Vi har udviklet på både inventar, møbler, "look and feel", den visuelle identitet, vores grillområde, komfort og mest af alt, hvorledes vi kan optimere på stemning og atmosfære. Vi er super glade for resultatet og er nu endnu mere klar til at implementere i både nye og eksisterende restauranter”, skriver kæden på LinkedIn.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind