Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Megaevents rummer uden tvivl et stort potentiale for vores by, og derfor har vi i kommunen øget vores fokus på, hvordan vi kan styrke området og engagere os i flere værtskaber.”

Sådan lyder det fra Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i et svar på den kritik og de ønsker, der har været rejst i Turistmonitor omkring kommunens indsats på eventområdet.

Sophie Hæstorp Andersen slår overfor Turistmonitor fast, at hun ser positivt på eventbranchens input og appel til kommunen, men overborgmesteren henviser samtidig til, at der i øjeblikket arbejdes målrettet på at tiltrække flere store begivenheden til byen.

Hvad de mange tilbagemeldinger og den store interesse konkret handler om, kan overborgmesteren ikke løfte sløret for på nuværende tidspunkt.

Læs hele historien (kræver login)

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind