Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er noget familiært over Franks Kro, der på rekordtid har åbnet den spisestue, der engang hed Guldkroen i København. Kokken Frank Svärd Pedersen, der ejede Guldkroen sammen med Umut Sakarya, havde nemlig kun få dage til at genåbne stedet sammen med Camilla Basse, skriver Københavnliv.dk.

”Selvom smagene og duftene og stemningen tager os tilbage i tiden, er det jo ikke til de gamle dage. Det er tilbage til følelsen af at være ung og gå i mors barskab, at stå til en fest med vennerne og især at mødes med hele familien om god mad og god stemning om et bord, hvor man godt må snakke højt med sidemanden selvom man spiser, siger hun.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind