Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restauranter rundt om i landet oplever en stigning i antallet af gæster, som udebliver fra deres reservation. Og det resulterer i mistet omsætning for de i forvejen pressede virksomhedsejere. Det skriver AvisenDanmark.dk.

Den stigende tendens får nu flere til at indføre et reservationsgebyr, så gæster skal betale, hvis de ikke dukker op til deres reservation.

Hos brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, HORESTA, kan man bekræfte, at det er en stigende tendens i hele landet. Hos HORESTA mener man, at hovedårsagen kan forklares ud fra den stigende digitalisering af samfundet.

“Vi som organisation tror, at det er digitaliseringen, der kan have været med til at påvirke den her tendens. At booke et bord er blevet ekstremt nemt. I dag skal man bare klikke, og så har man reserveret et bord. Det er samtidig også blevet nemt at danne sig et overblik over, hvor man kan booke bord, og hvor der er ledige borde,” siger Jeppe Møller-Herskind, viceadministrerende direktør i HORESTA.

Læs hele historien på avisendanmark.dk

Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur

Joe & The Juice arbejder med flere initiativer, der skal styrke medarbejderne og kulturen i kædens butikker. Træning, feedback, internationale karrieremuligheder og en ny ledelsesrolle skal bidrage til at udvikle den kundeoplevelse, som kæden er kendt for.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind