Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

101 af McDonald’s restauranter har kaffekonceptet McCafé i sine butikker. Fem mangler, men de er på vej, og så er kæden færdig med sin næststørste investering i nyere tid, skriver Børsen. 

Danmark er det eneste land i verden, hvor der er en kaffebod i næsten alle McDonald’s restauranter, og investeringen har kostet kæden mere end 150 mio. kr. 

“Vi kunne se for tre år siden, at to-go kaffe var vokset meget på kort tid, og det var oplagt at kigge på muligheden for at tilbyde det, fordi mange tager en kaffe, efter de har spist,” siger Mads Friis, der er direktør for selskabet Food Folk Danmark, som ejer rettighederne til McDonald’s salg i landet.

Konkurrenter ser dog ikke en effekt på deres eget kaffesalg efter fastfoodkædens tiltag, lyder det fra Espresso House og Starbucks.

Læs hele historien på Fodevarewatch.dk (kræver login)

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind