Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
På baggrund af en række klager i perioden 2021 til 2023 er syv selskaber nu politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for brud på kontantreglen. Det skriver Fødevarewatch.dk.
Det drejer sig bl.a. om Casablanca Aarhus ApS, V21 A/S (Værftets Madmarked), Mash Århus ApS, Streetfood Aalborg ApS og Scandic Hotel A/S.
Ifølge kontantreglen i betalingsloven skal virksomheder, der tager imod kort- og mobilbetalinger, også tage imod kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00-22.00. Overtrædelse af kontantreglen kan straffes med bøde.
Debatten om kontantpligten blusser med mellemrum op blandt både restaurationsbranchen og i dagligvaresektoren, fordi forbruget af kontanter gennem årene er dykket kraftigt, mens håndteringen bliver stadig mere besværlig og omkostningstung.
”Det giver ingen mening, at vi i 2023 fortsat pålægger virksomheder at tage imod kontanter. Selvfølgelig skal gældende lovgivning overholdes, men loven er forældet i en tid, hvor selv det offentlige har gennnemdigitaliseret kontakten med borgerne”, udtaler politisk chef Maria Olafsson fra HORESTA.
Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026