Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

General Atlantic er den nye stærke hovedejer af den store danske kæde Joe & The Juice. Den svenske kapitalfond Valedo er købt ud, og stifter Kaspar Basse er nu indehaver af under 5 pct. af aktierne for første gang.

Samtidig fremgår det af cvr-registeret, at Joe & The Juice har fået tilført lidt over 1 mia. kr. i frisk kapital.

Pengene kommer primært fra de to største aktionærer i den nye ejerstruktur. 

Nemlig General Atlantic og NNS Holding, der er ejet af mangemilliardæren Nassef Sawiris. Han er ifølge Bloomberg Egyptens rigeste og verdens 280. mest velhavende.

Den nye kapital skal bruges til at nedbringe gæld og øge tempoet i ekspansionen i de kommende år.

Læs hele historien på Finans.dk (kræver login)

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind