Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er godt gang i hotelbyggeriet uden for København. Ifølge en ny analyse fra brancheorganisationen HORESTA vil den samlede hotelkapacitet uden for hovedstaden vokse fra 32.100 værelser i 2023 til 34.700 i 2026, hvilket svarer til en stigning på otte procent. Det skriver Turistmonitor.dk.

Af de kommende 2.600 nye værelser står Aarhus for knap 30 procent, mens man i Odense forventer en relativ stor kapacitetsvækst på knap 25 procent.

Hvad det ændrede byggemønster uden for hovedstadsområdet skyldes er svært at svare helt præcist på, fortæller Jonas Kjær, cheføkonom ved HORESTA.

“Jeg tror, det er resultatet af, at byerne generelt vokser, og de enkelte byer er blevet mere bevidste om skabe et marked for turisme. Turismen har mange ben, og jeg tror, der er kommet et fokus på at skabe indtægter og arbejdspladser ved at udvikle sig og gøre sig selv til interessante destinationer,” siger Jonas Kjær.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Log ind