Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De såkaldte no shows – borde, der simpelthen står tomme, fordi gæsterne udebliver – er langtfra et sjældent syn i restaurationsbranchen. Det skriver Politiken.dk.

Hos brancheorganisationen HORESTA ser de en virkelighed, hvor udeblivende gæster har konsekvenser for alle. Både små og store restauranter. Og især her i julen, der er en af restaurationsbranchens travleste perioder:

“Det er et voldsomt stort problem for en branche, der i forvejen er presset – og som stadig er i knæ efter volatile tider. Efter coronakrisen og fødevare- og energikrisen med høj inflation er alt blevet dyrere, mad, energi, husleje og lønninger. Det har kæmpe konsekvenser for restauranterne, når folk ikke dukker op”, siger Jeppe Møller-Herskind, som er viceadministrerende direktør i HORESTA og henviser til en større restaurantkæde, der på otte dage havde over 433 gæster, der ikke kom til aftalen.

Det svarer til en tabt omsætning på 183.000 kroner.

Læs hele historien på politiken.dk – kræver login

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind