Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Håndklædet er kastet i ringen for planerne om et nyt badehotel på Lolland. Det oplyser initiativtageren, Mads Zangenberg, i en pressemeddelelse.

Badehotellet skulle være opført ved Ristinge Strand, hvor de sørgelige rester af et gammelt pensionat står i dag. Der er givet kommunal tilladelse til projektet, men finansieringen kom ikke på plads.

Ifølge Mads Zangenberg havde knap 300 skrevet sig op som interesserede i at blive investor i projektet. 

Selskabet ville rejse kapital ved at sælge 375 ”folkeaktier” af 45.000 kroner.

”Men da jeg for knap to år siden offentliggjorde hotelplanerne, var tiden en anden. Det kostede penge at have sin formue stående i banken, Rusland var ikke gået ind i Ukraine og inflationen var lav,” siger han.

Læs hele historien på Turisme24.dk (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind