Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelkæden BB Hotels vil fremover i højere grad satse på forretningsrejsende og andre erhvervskunder.

BB Hotels har eksisteret siden 2003 og driver i dag fem selvbetjeningshoteller.

Hotelchef hos BB Hotels, Shejla Gunic, siger:

”Vi har gennem de seneste to til tre år spottet et stort forretningspotentiale blandt erhvervskunderne, og netop derfor spiller den type kunder i dag en endnu mere central rolle i vores strategi. Vi ved, at især en praktisk beliggenhed nær de vigtige erhvervscentre og trafikknudepunkter er afgørende for det kundesegment, og det krav arbejder vi målrettet på at opfylde.”

Læs hele historien på Turisme24.dk (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind