Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Rejselysten er tilbage hos danskerne, der bestiller ferier som aldrig før. Men rejserne går i stigende grad ud af landet, og det ellers tårnhøje antal danske overnatninger i Danmark efter corona ser ud til at være i frit fald. Det skriver Turistmonitor.dk.

I 2021 var der i årets første 10 måneder 31,3 millioner danske overnatninger i Danmark. I 2022 var tallet faldet til 29,1 millioner for samme periode, og ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er faldet fortsat i år og ender på knap 28 millioner overnatninger i perioden for januar til og med oktober.

Hastigheden i faldet af danske turister bekymrer Tonny Thorup, som er forperson i Danske Destinationer og direktør i Destination Nord.

Derfor ærgrer det ham også, at der i de netop uddelte ekstraordinære 41 millioner kroner til dansk turisme er afsat godt 20 millioner kroner til VisitDenmarks markedsføring i udlandet men intet til markedsføring i Danmark.

“Det er som om, man tænker, danskerne kommer af sig selv, men det gør de altså ikke. Vi er i skarp, skarp konkurrence med udlandet,” siger Tonny Thorup, som mener, der så hurtigt som muligt bør sættes gang i en indsats for at få flere danskere til at holde ferie i Danmark.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind