Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I løbet af de kommende fire år skal Destination Kystlandet sammen med en række aktører i henholdsvis Spanien, Italien, Slovenien, Rumænien samt Frankrig forsøge at udvikle de enkelte destinationer ved at skabe bedre vilkår for cykelturisme langs kyster, fjorde, åer og andre vandveje. Det skriver Turisme24.dk.

Det skal ske som led i et projekt, der afvikles i regi af Interreg Europe. Det er et initiativ fra EU, der i flere end 30 år har ydet støtte til projekter, som har det til fælles, at omdrejningspunktet for dem alle er, at de skal medvirke til at nedbryde grænser og øge samarbejdet medlemslandene imellem.

Det aktuelle projekt er blevet navngivet ’Cycling Waterways’, går i gang til januar næste år og har et samlet budget på 11,8 millioner kroner, hvoraf godt to millioner kroner er blevet øremærket til den destinationsudvikling, der skal finde sted i Kystlandet.

Læs hele historien på turisme24.dk

18.000 hoteller lægger sag an mod Booking.com

Flere end 18.000 europæiske hoteller har lagt sag an mod Booking.com for at have begrænset deres mulighed for at tilbyde lavere værelsespriser gennem andre salgskanaler. Søgsmålet følger en EU-dom fra 2024, der fastslog, at portalens prisklausuler var i strid med konkurrencereglerne.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind