Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De seneste fem år har ikke været nemme for østjyske Hotel Juelsminde Strand i kystbyen af samme navn. Således har hotellet haft underskud siden 2018 på nær i 2019, hvor hotellet formåede at få et overskud på 1.128 kroner. De seneste to år er underskuddet til gengæld steget kraftigt. Det skriver Turisme24.dk.

I regnskabet for 2022 fremgår det, at hotellet havde et underskud på 2,4 millioner mod et underskud på 1,6 millioner kroner i 2021.

Nu ønsker hotellet dog at skabe fornyet aktivitet, og derfor har man ansat to nye hotelkokke. En af deres bundne opgaver har blandt andet været at genindføre a la carte-retter på menukortet, og strategien er klar. Man vil gå efter at blive et samlingspunkt for lokale i Juelsmindeområdet.

Det er håbet, at lokale kunder kan være med til at skabe nyt liv i hotellets bygninger. Hotellet oplyser i øvrigt, at man allerede nu har fået god respons fra lokalområde, hvor restaurantgæster har udtrykt tilfredshed med maden.

Læs hele historien på turisme24.dk

Ny rekord: 150.000 arbejder på hoteller og restauranter

Beskæftigelsen i hotel og restaurantbranchen nåede i juli 152.743 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er ny brancherekort, og så er det knap 7.000 flere end året før. Internationale medarbejdere står for næsten halvdelen af fremgangen.

VINGSTED markerer 30 år med Green Key

VINGSTED hotel & konferencecenter kan i år fejre 30 år som Green Key certificeret. Siden den første certificering i 1996 er kravene blevet udvidet, og arbejdet omfatter i dag blandt andet løbende dokumentation af energi, vand og affald.

Log ind