Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er efterhånden et tilbagevendende problem, at der er mangel på tjenere og kokke i Svendborgs restauranter og hoteller. Sommeren i år har ikke været en undtagelse. Det skriver Fyens.dk.

Udfordringen med at skaffe arbejdskraft til hoteller og restauranter er noget, de har arbejdet aktivt med i flere år på Jobcenter Svendborg. Det fortæller Janus Harder Petersen, som er afdelingschef.

“Vi har igennem de sidste år sat os sammen med de lokale virksomheder, HORESTA og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for at lave nogle tiltag, der kan understøtte denne her branche” siger han.

Janus Harder Petersen understreger dog, at der er en begrænsning på, hvor meget diverse projekter kan hjælpe på den manglende arbejdskraft i hotel-og restaurationsbranchen. Han mener, at det skal undersøges, hvordan man får gjort branchen attraktiv for unge mennesker.

Læs hele historien på fyens.dk – kræver login

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind