Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing har mulighed for at tilføje endnu en fjer i hatten når Danish Travel Awards løber af stablen den 4. oktober i Cirkusbygningen. Det skriver hotellet i en pressemeddelelse.

Det jyske kurbadshotel er nemlig nomineret i kategorien Bedste Hotel i Jylland. Resultaterne ved Danish Travel Awards baseres på en Epinion-undersøgelse, som 3.000 repræsentativt udvalgte danskere deltager i. Her vil deltagerne vurdere de nominerede kandidater baseret på deres egne oplevelser de seneste 24 måneder.

Tidligere har Hotel Fjordgaarden vundet kategorien Årets Spa ved Danish Beauty Awards.

Hvis hotellet ender med at blive kåret til Bedste hotel i Jylland, falder det sammen med hotellets direktør, Ole Olsens 1-års jubilæum hos Fjordgaarden.

Hoteller skal hjælpe turister sikkert ud på cykelstierne

Københavns Kommune vil samle hoteller, cykeludlejere og turistbranchen for at finde løsninger på utryghed skabt af cyklende turister. Et muligt greb er bedre information til gæster om færdselsregler og københavnsk cykelkultur.

Hotel i Ribe knækker rekrutteringskoden

Hotel Dagmar i Ribe har målrettet sin rekruttering mod Generation Z og oplever ikke længere problemer med at finde medarbejdere. Samtidig er indtjeningen næsten fordoblet, mens sygefraværet er halveret.

Log ind