Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste gang, en gæst tjekkede ud fra sommerpensionatet Havblik på sydkysten af Langeland ved Ristinge Strand, var i 2004.

Men snart kan bygningen komme til at lade livet til fordel for et nyt strandhotel med 12 værelser, restaurant, tagterrasse med offentlig adgang samt genetableret habitatnatur på grunden. Det skriver Turisme24.dk.

Bag projektet står iværksætter Mads Zangenberg, og han oplyser, at hotelplanerne endelig er blevet godkendt af Langeland Kommune efter en 654 dage lang proces.

Der går dog stadig måneder, før nedrivningen af det forfaldne pensionat kan gå i gang. Dels skal der udarbejdes tekniske tegninger, og dels er hele finansieringen stadig ikke på plads.

Læs hele historien på turisme24.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind