Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

“Her forsvinner feriepengene fryktelig fort”. Sådan lød overskriften i juli på en artikel i den norske avis, VG om det prischok, norske turister har oplevet i Danmark i år på grund af den lave norske kronekurs kombineret med stigende danske priser. Det skriver turistmonitor.dk.

Artiklen i VG er blot en blandt mange negative historier i de norske medier om nordmænds oplevelse af, hvad det denne sommer koster i norske kroner at være turist i Danmark.

Den norske journalist og rejseskribent, Bjørn B. Jacobsen undrer sig over, at hverken VisitDenmark eller andre danske turistaktører forsøger at fortælle den mere nuancerede om de danske priser i de norske medier.

Hos VisitDenmark bekræfter markedschef for Norge og Sverige, Flemming Bruhn, at der ikke er gjort noget for at bremse de negative historier om “dyre Danmark” i det norske mediebillede.

Han peger på, at Danmark fylder meget som feriedestination hos nordmændene, og at det derfor er naturligt, at historierne dukker op i de norske medier.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind