Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Økonomisegmentet er det hurtigst voksende segment på hotelmarkedet i Europa. For at imødekomme efterspørgslen åbner Nordens største hotelkæde, Scandic Hotels, sit første lavsprishotel, Scandic Go-hotel til efteråret i Stockholm. Det skriver Standby.dk.

Ambitionen er, at Scandic Hotels på sigt skal blive markedsledende i økonomisegmentet i Norden. Pt. har Scandic omkring 270 hoteller med 58.000 hotelværelser fordelt i 130 byer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen og Tyskland. Planerne er at udvide med cirka 50 Go-hoteller.

Værelserne på lavprishotellerne bliver mere kompakte og Go-hotellerne får færre fællesarealer i forhold til Scandics fullservice-hoteller.

I Norden udgør lavprissegmentet i dag fem pct. af det samlede hotelmarked, mens gennemsnittet i resten af Europa er 15 pct.

Læs hele historien på standby.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind