Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen har besluttet at ophæve grænsekontrollen mod Sverige og omlægge grænsekontrollen mod Tyskland. Ændringerne træder i kraft den 12. maj 2023, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Den danske grænsekontrol skal være effektiv og til mindst mulig gene for borgere. Derfor vil man ved grænsekontrollerne i fremtiden fokusere på indsatsen mod kriminalitet i grænseområderne frem for indrejsekontrol. Til at starte med indføres ændringerne i en periode på seks måneder.

Ændringerne vil betyde, at turister og forretningsrejsende får nemmere ved at krydse grænsen til Danmark og i mindre grad risikere at bruge tid på grænsekontrol.

Læs hele historien på justitsministeriet.dk

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind