Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange hoteller og restauranter i Danmark har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og udfordringen er kun blevet større efter corona.

HORESTA oplyser i en pressemeddelelse, at 33 procent af restauranterne og 24 procent af hotellerne har haft problemer med at skaffe nok arbejdskraft.

”Det store behov for arbejdskraft skyldes, at der heldigvis stadig er mange, som går ud og spiser og vælger at bo på hotel. Det er rigtig positivt,” siger HORESTAs administrerende direktør, Pia Voss.

Det er dog ikke alle hoteller, som har akut behov for arbejdskraft. Peder Madsen, direktør på Hotel Koldingfjord fortæller, at han overordnet set godt kan se, at hoteller er udfordrede, når der skal rekrutteres.

På Hotel Koldingfjord har man dog ikke travlt med at rekruttere nye medarbejdere, for her gør en anden tendens sig gældende.

”Jeg holder foden lidt på bremsen, for vi skal først se, hvordan 2023 udarter sig,” siger hoteldirektøren til Turisme24.dk.

Læs hele historien på turisme24.dk (kræver login)

Stays ekspanderer til udlandet

Den danske hotelkæde Stays optager to svenske hoteller som de første medlemmer uden for Danmark. Udvidelsen sker gennem samarbejdet med BWH Hotels og er led i kædens strategi om international vækst.

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Log ind