Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I de to første måneder af året var der i alt 3 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem - en stigning på 800.000 sammenlignet med samme periode sidste år. Der er tale om det højeste antal overnatninger nogensinde for årets første to måneder, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Danskerne stod for lidt over 2 mio. af overnatningerne i januar og februar, hvoraf 1,3 mio. var hotelovernatninger og 450.000 var overnatninger på feriecentre.

Læs hele historien på dst.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind