Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I dag (tirsdag, red.) åbner Restaurant Koan med en koreansk inspireret tasting menu ved den københavnske havnefront efter to succesfulde pop-ups. Det skriver Migogkbh.dk.

Bag restauranten står Kristian Baumann, der tidligere var på gourmetrestauranten 108.

I tæt på tre år har Baumann og hans hold arbejdet på at forfine udtrykket og dykke længere ned i traditionelle teknikker og smagsindtryk for bedre at kunne forstå deres rejse.

“De sidste syv år er min nysgerrighed på mit fødeland Sydkorea blevet stærkere og i den forbindelse har jeg prøvet at drage ud på opdagelse i landet for at lære mere om kultur, historie, mennesker og traditioner,” siger Kristian Baumann og fortsætter:

At gå på opdagelse i gadekøkkenerne, templerne, barbecue-kulturen og det royale køkken er noget, som Kristian vil tage med sig resten af livet. 

Læs hele historien på migogkbh.dk

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind