Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

DA savner fokus på den presserende udfordring med mangel på arbejdskraft i regeringens forslag til finanslov. Administrerende direktør Jacob Holbraad håber, at regeringen snarest kommer med forslag til reformer, der kan skaffe flere hænder og gøre danskerne rigere.

”Det er fornuftigt, at regeringen lægger vægt på en økonomisk stram og ansvarlig finanslov i en tid, hvor de økonomiske udsigter er meget usikre. Men det er meget beklageligt og ærgerligt, at forslaget til finanslov slet ikke adresserer den kolossale udfordring med mangel på arbejdskraft, som det danske arbejdsmarked står over for både akut og i de kommende år”, siger DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.

Han opfordrer regeringen og resten af Folketinget til at lade sig inspirere af DA's 28 konkrete forslag i DA's 2030-plan, som blev offentliggjort i sidste uge. De kan tilsammen skaffe mere end 60.000 flere medarbejdere til virksomhederne og styrke de offentlige finanser med over 24 milliarder kroner.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind