Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det har været et ualmindeligt godt år for de bornholmske havne, og havnefoged Tom Nielsen fra Tejn har haft travlt. Faktisk så travlt, at han slet ikke har haft tid til at køre i sine veteranbiler her i turistsæsonen, skriver TV2 Bornholm. Restauratørerne har også haft et rigtigt godt år målt på omsætning.

”Vi er 20 procent foran det sidste normalår, som var 2019. Men vores indtjening er faldet med 10 procent,” fortæller Christian Froberg Dahl, medejer af Ekkodalshuset og formand for HORESTA Arbejdsgiver, der er hotel- og restaurationsbranchens forening på Bornholm.

Branchen er udfordret af høje råvare- og energipriser.

Læs hele historien her.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind