Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic har lanceret deres nye kommunikationskoncept "Your friend in town" som er virksomhedens første reklamekampagne på alle markeder siden 2018. Det skriver Travelnews.dk.

”Hotelbranchen har været gennem en hård periode, men at gæsterne er kommet tilbage så hurtigt er et klart bevis på, at folk ønsker at rejse og mødes. Derfor føles det fantastisk at øge vores synlighed og for første gang i lang tid gå ud med en fælles kampagne på alle vores markeder,” siger Marcus Hammarström, brand & marketingdirektør hos Scandic Hotels Group.

Konceptet er del af en ny brandplatform, der vil blive lanceret i løbet af vinteren. Med arbejdet vil virksomheden øge kommunikation på alle markeder og styrke det følelsesmæssige link til nye gæster.

Med 270 hoteller på 130 destinationer ønsker Scandic at blive opfattet som en pålidelig ven, der gør rejsen lettere og hjælper gæsten i en ny by.

Annoncekampagnen er udviklet af reklamebureauet Tromme. Det lanceres den 17. oktober i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Tyskland og vil vare i fem uger med fokus på digitale kanaler, display, biograf og udendørs reklame.

Læs hele historien her

Scandic tager afsked med mangeårig direktør

Scandic Hotels Group og Søren Faerber har indgået en fælles aftale om at afslutte samarbejdet. Den tidligere danske landechef har senest været strategidirektør for hele hotelkoncernen, hvor han har haft ansvar for strategi, franchise og partnerskaber.

Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus

Scandics første signaturhotel i Danmark, Bassin Seven, åbner på Aarhus Ø i første kvartal af 2027. Med ledergruppen på plads går hotellet nu i gang med at rekruttere cirka 100 medarbejdere til en række funktioner.

Log ind