Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Grand Hotel ved Hovedbanegården i København skulle efter en storstilet totalrenovering til et endnu uspecificeret trecifret millionbeløb været genåbnet i denne tid som eksklusivt livsstilshotel. Blandt andet med nyt navn, Grand Joanne. Men ejeren af hotelbygningen, den svenske kapitalfond Midstar Hotels, forventer nu, at genåbningen tidligst bliver til marts-april næste år, skriver Standby.dk.

Partner i Midstar, danske Marc Henriksen, siger til Standby.dk:

”Det går langsomt, nu håber vi på at genåbne i marts eller april. Der er forskellige udfordringer, blandt andet med byggetilladelser, men der er fuld gang i renoveringen.”

General manager for Grand Joanne er 35-årige Pardis Kaskin.

Læs hele historien her.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Fem danske hoteller får nye ejere

Ejendomsselskaberne Alma Property Partners og Midstar har købt fem danske hoteller af svenske Pandox. Handlen omfatter 928 værelser, og de nye ejere planlægger yderligere investeringer i det danske hotelmarked.

Log ind